Om Ørsted Vandværk

Ørsted er placeret i det sydligste hjørne af Roskilde Kommune. Ørsted Vandværk er et privat vandværk, som der er ejet af dets 75 forbrugere.

Selve vandværket er placeret bag gårdene i byens nordøstlige hjørne. Selve vandværket er bygget i 1944 og det har to boringer, hvor den ene er genetableret inden for de seneste år.

For at sikre vandforsyningen er Ørsted koblet sammen med Viby vandværk, og kan hvis nødvendigt åbne for leverance derfra. Desuden er vi koblet sammen med Ramsølille for at sikre deres forsyning.

Historien fortalt af daværende kasserer Bent Jakobsen,
ved vandværkets 100 års jubilæum i 2002.

Ørsted var tidligere et tørt sted. Der var kun godt med vand i skolebrønden fra 1872 og gårdejer Hans Sørensens brønd, og lidt vand i Hedvigs brønd på torvet. Den sydlige bydel tyede ofte til disse brønde, men den nordlige bydel holdt sig til bagkæret eller hentede vand i marken. Et forsøg på at grave en fællesbrønd på torvet i 80’erne førte ikke til noget.

Derfor vakte det også straks nogen opmærksomhed, da en ingeniør Henriksen fra firmaet Schrøder & Jørgensen, København en efterårsdag 1902 kom til de fire øverste gårde og foreslog et vandværk. Der var et par år tidligere bygget et sådan by-vandværk i Vindinge, Reerslev og Stærkinde og nu lige nylig i Gundsølille. Han foreslog selvfølgelig, at man burde rejse ud og se dem og høre, om man var tilfreds i disse byer og de 4 gårdmænd: Hans Pedersen, Ole Jørgensen, Lars Jensen og Lars Andersen var snart rede til at tage planen op og senere samme efterår tale om den til den øvrige by.

Planen skred frem og kom som en lægedom for byens store splid de to foregående år om udmeldelse af Viby Andelsmejeri; det var som om alle ville vise, at man dog også kunne andet og mere end lave mejeristrid.

Ingeniør Henriksen var også den rette mand til at forhandle om et vandværk, han havde lige bygget det i Gundsølille og kunde give solide oplysninger om et sådan arbejde samt tale sindigt og overbevisende om fordelene derved. Der blev holdt et par møder i skolen, hvor de fleste tegnede sig for at yde bidrag til de indledende undersøgelser.

Henriksen gjorde nøje rede for, at det ville koste ca 35.000 kr at bygge vandværket med vandbeholder og vindmotor; rente, afdrag og drift ville blive 40 kr pr gårdsted, for håndværkerne og husene fra 10-20 kr hver med %pålæg de år, pengene ikke slog til og endelig i december måned nåede man til enighed med Henriksen om at bygge værket og kontrakten blev under­skrevet af alle byens gårdmænd og øvrige grundejere på 3 huse nær, som ikke ville være med.

Pengene 35.000 kr låntes i ”Hafnia” mod bymændenes kaution. Halvdelen var uopsigelig i 18 år, men derefter skulle der søges om fornyelse af resten i 19 år. – Det blev nogle travle måneder for Ørsted arbejdsfolk og flere til, men vinteren var mild, næsten uden frost og sne.

Henriksen hentede straks boremester Rasmussen herud for at udføre en 3 tommers rørboring efter vand og 6-8 mand arbejdede stadig på vandbeholder og vandledninger ned gennem byen. Brønden måtte dog graves 40 alen dyb før boringen kunne begynde, men sidst i januar 1903 nåede man rigeligt vand på godt 100 alens dybde. Vandet steg dog ikke helt op i brønden, men stod 1½ alen nede i borerøret, men der kunne godt pumpes vand af borerøret forsikrede Henriksen.

I marts blev vindmotoren rejst med en vinde, som virkede i en solid ståltrosse og vandbeholderen muret med ståltrådsindlæg (Monies-værk) så nu kunne vandværket sættes i gang. Der blev kun nogle småfejl at rette først. Vindmotorens pumpestang løftede det solide støbejernsdække over brønden 1 tomme, så det klappede og rørledningen stoppede et par steder, og Hedvig, som ikke straks fik vand, fik en hel oversvømmelse, medens hun ude i byen forsikrede, at hun ville intet betale til vandværket, for hun fik intet vand.

Slutningen på vandværket blev en majdag aften, da smed Christoffersen på torvet indrettede springvand ud af næbbet på hejren, som ingeniør Henriksen skænkede byen som afslutning.

Torvet blev nu indhegnet med ståltrådstvist og beplantet med sirbuske og 3 lindetræer ved urmager Lars Nielsen Enebo, Havdrup St. og lærer Nielsen, Ørsted. Vandværket er fornyet i efteråret 1942 for et nyt lån på 16.000 kr og i 1944 dybere boring.

Sådan står der at læse i ”Fra Ørsted og Daastrup sogne – og nærmeste omegn” af pens. Lærer i Ørsted pr. Havdrup C. F. Nielsens bog fra Eget Forlag. Trykt i Roskilde Dagblads trykkeri – Roskilde 1944.

Jeg har lånt den på Ramsø Bibliotek på fagbogshylderne under 46.4

Afskrevet i forbindelse med markering af vandværkets 100 år.

Bent Jakobsen

Kasserer

20. oktober 2002