Velkommen til Ørsted Vandværk

Ørsted Bygade 2 / Matrikel 6n

4622 Havdrup

E-mail til bestyrelsenrolf@pc.dk

Vidste du ?...

...Tilsættes der kemikalier

til vores vand ?

Nej, vandet gennemgår udelukkende beluftning med atmosfærisk luft og filtrering gennem sandfilter.

Det grundvand vi pumper op, er så rent, at det kan anvendes direkte til drikkevand, uden anden behandling end iltning og filtrering.

Man kunne fristes til at kalde vandet, økologisk. 

...Hvor gammelt er

vandet i vandhanen ?

Vores vandværk har ikke noget vandreservoir, så vandet i hanen kommer direkte fra undergrunden og er omkring en time "gammelt",  når du åbner for hanen, alt efter hvor langt du bor fra vandværket.

...Hvorfor er

vandet "hvidt" ?

Vores vand indeholder små luftbobler, når det forlader vandværket. Det er en naturlig følge af den måde vores vandværk virker på, og er på ingen måde farligt!

Prøv at fylde et klart glas med vand direkte fra vandhanen. Du vil opleve at vandet bliver klart nedefra og op, idet luften bruser af.

...Hvor kommer

råvandet fra ?

Vandet pumpes op skiftevis fra vores to boringer, hvor vandet hentes ca.30 meter nede. Vandet fragtes herfra i lukket rørsystem til beluftning og filtrering, hvorfra det pumpes videre til forbrugsstederne. Vandet har ikke set dagens lys, før det kommer ud af din vandhane.